Bruger du beskyttelse?

Derfor skal du altså IKKE sove med vådt hår!

Og ja – det er da nemt… MEN MEN MEN.. 

Kombinationen med et aftenbad og en dejlig hårvask er bare så lækkert. Jeg har rigtig mange kunder i min salon, der vasker hår om aftenen bla. for at spare tid om morgenen. Det er bare en super dårlig ide, for her starter de fleste hovedbundsproblemer og slid på dine længder – vel og mærket, at du ikke føntørrer dit hår, inden du siger godnat..

Det fugtige hår og varmen fra din hovedbund giver de bedste betingelser for de små mikroorganismer der lever på huden, og de råber ” Party”, når du putter dig under dynen. Her er den hyppigeste årsag til hovedbundsproblemer bla. kløe, svamp og hårtab og samtidig kan dit hår være fedtet om morgenen, selvom du jo har vasket det rent om aftenen. Dette skyldes ændring i talgkirtlerne, som opfører sig unormalt, da din PH-værdi i hovedbunden har ændret sig.  Hvis du ydermere har en shampoo med for meget pleje i, ja så kan du på ingen måde undgå et fedtet look, når du vågner. Har du et rigtig tykt hår, så er dit hår stadig fugtigt, når du står op. Der er også mange piger, der sætter håret op i en knold, mens det er vådt og suser afsted i skole og job om morgenen. Hovedbunden er ofte stadig fugtig, når de kommer hjem om eftermiddagen. Det giver naturligvis også problemer på hovedbunden, som efter sådan en dag lugter ret sur. Så gør de fleste piger desværre det, at så vasker de håret igen om aftenen, fordi det lugter lidt og måske også er blevet fedtet i hovedbunden, og så er vi inde i møllen. Man får heller ikke den bedste styling om morgenen, da håret er blevet uglet, nulleret og med garanti har “pudehår” – så er det svært at få lagt / sat det ordentligt.

Dine længder på håret er desværre også udsat. Hårstrået svulmer op, når det er vådt, og skællagene har ikke lukket sig helt til, og her er chancen for knækkede spidser og slidt hår. Vi sover jo ikke bomstille om natten, men roder lidt rundt på puden og ovenpå håret. Nogle piger fletter håret for at skåne det, eller for at slippe for at ligge på det, og det kan også være en mulighed, så længe håret IKKE er vådt.

I mit 28 år lange frisørliv har jeg set lidt af hvert i en hovedbund, og jeg kan bare fortælle, at man ikke skal være sart! Prøv at Google Scalp problems og se de billeder der ligger..  Uha da.. Det er ikke for sarte sjæle. Dette er en del af vores hverdag i frisørbranchen, og det kræver da viden at kunne fortælle vores kunder, når der er problematikker med hovedbunden. Vi står jo med dit hoved i vores hænder! Derfor står man også i lære i 4 år for at blive uddannet frisør, og så er der jo stadig videreuddannelse bagefter. Jeg er engang blevet kaldt” Du er jo bare frisør” af en kunde, der havde bestilt en tid på online bookingen, men blev væk fra sin aftale. Jeg konfronterede kunden pr. telefon, hun havde selv booket forkert, og ville nu ikke betale de 50% som salonen opkræver ved udeblivelse. Dette står naturligvis skrevet alle de steder, det nu er muligt – da jeg på ingen måde kan nå at få en ny kunde ind, når folk bare bliver væk. Det er jo mit arbejde, og her jeg tjener til livets vej. Hvis jeg var læge eller tandlæge, ville hun godt betale, sagde hun..  TAK FOR LORT!  Nå, men det var lige et sidespring, jeg har masser af historier igennem frisørlivet, de fleste er dog ret gode… Dem får du en anden gang  :o)

Desværre kan det våde hår også være en bandit, når det gælder helbredsmæssige tilstande. Det kan forårsage hovedpine pga. den ændrede kropstemperatur i hovedbunden hvorvidt blodcirkulationer kan stige og øge spændingen i de små muskler. Ydermere kan det også udløse forkølelse og allergi, da immunforsvaret og forsvarsmekanismerne påvirkes af fugt og den ændrede temperatur.

SÅ GØR DIG SELV EN TJENESTE, SØDE – OG SNUP SÅ DEN FØNTØRRER.. 

Har du nogen spørgsmål, så send mig endelig en kommentar. Jeg skriver lige et link til de bedste føntørrer og produkter i denne sammenhæng.

 

FORTSAT GOD SOMMER

De kærligeste hilsner fra

 Anette

 

—————————————————————————————————————————————–

  • Dyson Supersonic Hårtørrer 2999,-  Det er simpelthen Ferrarien af alle føntørrer, og total LUKSUS. Helt klart min absolutte favorit, selvom prisen er skyhøj. Til gengæld er dit hår tørt på nul komma fem..
  • GHD Air Hairdryer 1249,-  Uden tvivl den bedste føntørrer, og den får mine varmeste anbefalinger. Det er dem vi altid har brugt i salonen. Glem alt om føntørrer der er billigere – de holder ikke i længden.
  • Balmain Homme Scalp Scrub : Få lavet en “dybderens” på din hovedbund hos din frisør. Her starter du.. ( Priser fra 125,- )
  • Kérastase Specifique : Det er de bedste produkter til din hovedbund. TRUST ME..

 

 

 

 

1 kommentar

  • Hej Anette 🙂

    Apropos frisørfaget & scalp problems, så minder det mig øjeblikkeligt om (gamle) fortællinger fra et +90-årigt familiemedlem, som tidligere har fortalt om sit tidlige voksenliv som frisør i en mindre salon i en mindre landsby her i Nordjylland, hvor varmehjemle ofte sørgede for udklækning af masse luseæg, så damernes hår bagefter var meget ‘levende’… Og ja, sådan var det bare…
    Mvh.
    Rikke+

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bruger du beskyttelse?