En hårbørste til 1000 kr +.. Du må da være sindssyg!

Bruger du “grundrens”?

fullsizerender-14

Ja, du læste rigtig “GRUNDRENS”..

Jeg taler så om grundrens til dit hår og hovedbund. 

Du fjerner med garanti din makeup hver aften, facescrubber dit ansigt og giver hele kroppen en tur med hamphandsken eller Karmameju børsten. Skal du male din nye bolig, ved du med garanti også, at grundrens skal bruges først, inden den nye lækre farve du har valgt til at pryde dine vægge males på for bedste resultet.

Dette gælder altså også hår og hovedbund. 

De fleste af mine gæster i salonen bruger dagligt stylingprodukter, olier m.m når de sætter deres hår. Der er betydeligt forskel på kvaliteten af disse produkter, og det har betydning når du vasker dit hår. Mange billige produkter indeholder ikke vandopløslige partikler dvs. dit hår og hovedbund aldrig bliver helt rent. Dette kan medføre til fedtet hår selvom du lige har vasket det,  mat og ingen volume, hovedbundsproblemer og sågar hårtab!

I min salon får gæsterne stort set altid vasket deres hår 2 gange – den første gang i “grundrens”.  Den absolut bedste  jeg har prøvet igennem min 25 år lange karriere er ubetinget

Shu Uemura Cleansing Oil Shampoo. 

Shampooen renser dit hår og hovedbund grundigt, så alle stylingrester, hårpudder, tørshampoo og almen snavs fjernes nænsomt. Herefter vaskes håret igen i den shampoo som passer til dit hår og huden i hovedbunden. Hermed opnår du maximal udbytte, eftersom dine produkter virker bedst på rent hår og hud, og mængden af shampoo du skal bruge til hårvask nr. 2 bliver mindre. Har du undret dig over hvorfor din shampoo ikke skummer, hvis du kun vasker hår 1 gang? Og nej, det hjælper ikke at tilføre mere af mængden…

Som Hair Stylist / Frisør har vi fingrene i alt slags hår og problematikker, og jeg kan bare fortælle, at man ikke skal være sart. Stor applaus til alle mine kollegaer, vi gør det rigtig godt i vores branche.                                                         Jeg har bla. gæster der kun vasker deres hår henholdvis hver 7-14 dg, og sågar en gæst der kun vasker hår 1 gang om måneden. Så er der hovedbundsproblemer med kraftig skældannelse, psoreasis og lus. Her er min “grundrens” så ikke nok, og jeg finder derfor andre behandlingsprodukter, men det er en anden snak.

Derfor vil jeg anbefale dig at investere i en “grundrens”.  At vaske hår er ikke bare noget der skal overståes – det skal være duftende, dejligt og helst skummende vidunderligt.

Kærligste hilsner

Anette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hårbørste til 1000 kr +.. Du må da være sindssyg!